Del Deltag i X Factor 2015!

Deltag i X Factor 2015!

X Factor efterlyser nye sangstjerner til næste sæson af Danmarks største musikkonkurrence. Du kan melde dig til nu. Der er casting 19. og 23. august.

Alle, der tilmelder sig X Factor, bliver inviteret til precasting. Men du skal være fyldt 15 år senest 1.2.2015 for at deltage, og du må ikke i forvejen have en aftale med et pladeselskab eller lignede.

Der bliver holdt precasting i Aarhus og København efter sommerferien.

Tirsdag 19. august: Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Århus C
Lørdag 23. august: Koncerthuset, DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Begge dage åbner dørene kl. 9.30, og vi anbefaler at komme i god tid.

Vi opfordrer alle til at tilmelde sig på forhånd HER! Men man kan også møde op på dagen uden tilmelding.


Til precasting skal du synge for X Factors castere.

Casterne er nøje udvalgte professionelle folk fra underholdningsbranchen. Når casterne har hørt dig, får du at vide, om du er gået videre til næste trin, som er endnu en udvælgelsesrunde.

Hvis du ikke er gået videre, siger vi farvel og tak. Hvis du er gået videre, vil du blive kaldt til et interview samme dag. Alle, der inviteres til audition, vil få besked fra os på mail.
Sådan forbereder du dig til precasting

Alle, der tilmelder sig precasting, får et deltagernummer. Du skal opgive dette nummer, når du checker ind til precasting. Det er ikke et nummer, der fortæller noget om rækkefølgen, hvori man kommer ind til casting, men et nummer, som vi bruger til registrering.

Hvad rækkefølgen angår, bestræber vi os så vidt muligt på at følge "først-til-mølle"-princippet, men ventetid kan ikke undgås, så afsæt hele dagen.

Du skal forberede dig på at synge et vers og et omkvæd af to sange efter eget valg. Mindst den ene af sangene skal være et up-tempo nummer. Der skal synges a cappella (dvs. uden akkompagnement/musik).

Det er muligt, at medbringe akustiske instrumenter, men det er ikke sikkert, at disse må bruges til precasting. I forbindelse med din tilmelding accepterer du vilkår og betingelser for medvirken i X Factors precasting. Dem kan du læse her
Venner og familie

Man må gerne tage venner og familie med til precasting, men da der kommer rigtig mange mennesker, skal man forberede sig på, at der bliver ret trangt.

Vi filmer hele dagen, så der er stor sandsynlighed for at komme på tv. Dette gælder også for venner og familie, som er med som support på dagen.

Hvis du sidenhen får besked om, at du er gået videre til audition, er du mere end velkommen til at medbringe familie og venner, også selvom de ikke har været med til precasting.


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs